Undgå svejsefejl gennem kvalitetskontrol
Kvalitet10. april 2025⏱ 7 min

Almindelige svejsefejl og hvordan du undgår dem

SI

Thomas Strobel

Udgivet den 10. april 2025

Svejsning i metalbearbejdning: Hvorfor fejl er kostbare

Svejsning er en kritisk sammenføjningsproces i metalbearbejdning. En svejsefejl kan i bedste fald kun betyde omarbejdning — i værste fald en sikkerhedsrisiko. Det gør det desto vigtigere at kende de mest almindelige fejlkilder og systematisk undgå dem.

De mest almindelige svejsefejl

1. Porøsitet (gasindeslutninger)

Porøsitet forårsages af gasindeslutninger i svejsemetallet. Årsager inkluderer forurenet materiale (olie, fedt, rust), utilstrækkelig beskyttelsegasdækning, træk eller fugtige elektroder. Porøsitet svækker svejsningen og kan føre til utætheder.

2. Revner

Den farligste fejltype. Varmrevner dannes under størkning, koldrevner efter afkøling — ofte på grund af brintforsprødning eller for høje restspændinger. Revnetilbøjelige materialer kræver forvarmning og kontrolleret afkøling.

3. Manglende sammensmeltning

Ved manglende sammensmeltning smelter svejsemetal og grundmateriale ikke fuldstændigt sammen. Årsager: utilstrækkelig varmetilførsel, forkert elektrodevinkel eller for høj svejsehastighed. Fejl med manglende sammensmeltning er ofte ikke synlige udefra.

4. Indskæring

Riller ved svejsesømmens overgang til grundmaterialet — forårsaget af for høj strøm eller forkert brænderhåndtering. Indskæringer virker som spændingskoncentratorer og kan initiere udmattelsesrevner.

5. Deformation

Termisk induceret komponentdeformation er uundgåelig i svejste konstruktioner, men kan minimeres gennem korrekt svejsesekvens, modvarme og fiksturer.

Forebyggelsesstrategier

Omhyggelig forberedelse

  • Fugeforberedelse: Rene, tørre og fedtfrie overflader
  • Materialeverifikation: Grundmateriale og tilsatsmateriale skal være kompatible
  • Forvarmning: For tykvæggede eller revnetilbøjelige materialer

Korrekte parameterindstillinger

Strøm, spænding, svejsehastighed og gasflow skal tilpasses materiale, vægtykkelse og fugekonfiguration. En WPS (Welding Procedure Specification) dokumenterer de korrekte parametre.

Regelmæssig kvalitetsinspektion

  • Visuel inspektion (VT): Første kontrol af hver svejsesøm
  • Farveindtrængningsprøvning (PT): Opdager overfladenære revner
  • Røntgenundersøgelse (RT): Opdager indre fejl
  • Ultralydsundersøgelse (UT): For tykke komponenter og manglende sammensmeltning

Forbindelse til CNC-bearbejdning

Svejste konstruktioner bearbejdes hyppigt efter svejsning — pasflade, planflader og boringer skabes ved CNC-fræsning eller -drejning. Kvaliteten af svejsningen påvirker direkte den opnåelige CNC-præcision.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan svejsefejl repareres?

Ja — de fleste svejsefejl kan repareres ved udslibning og gensvejsning. Det er dog tidskrævende og dyrt. Forebyggelse er altid billigere end reparation.

Hvilken svejserkvalifikation har jeg brug for?

For komponenter ifølge EN 1090 eller trykbæredirektivet har svejsere brug for en kvalifikation ifølge EN ISO 9606. For ukritiske komponenter er praktisk erfaring og intern kvalifikation tilstrækkelig.

Konklusion: Kvalitet begynder før den første svejsning

De fleste svejsefejl kan undgås gennem omhyggelig forberedelse, korrekte parameterindstillinger og systematisk kvalitetskontrol. Investér i forebyggelse — det er altid billigere end omarbejdning.

Svejste konstruktioner med CNC-efterbearbejdning? Kontakt os — vi tilbyder svejsning og bearbejdning fra én kilde.

Start et projekt?

Send os din tegning — vi udarbejder et uforpligtende tilbud.

Send forespørgsel →